BUPL har valgt at samarbejde med SundTrivsel

31. oktober 2011
BUPL er gået i samarbejde med SundTrivsel om, at løse en opgave for 2 daginstitutioner i Frederiksberg kommune.

Opgaven går ud på at reducere medarbejdernes daglige fysiske belastninger af bevægeapparatet. Dette gøres dels ved at mindske de uhensigtsmæssige løft i hverdagen, dels ved at styrke medarbejdernes fysiske kapacitet, til at kunne håndtere de fysiske krav, der er et faktum i arbejdet. Derudover ligger der en opgave i, at gøre organisationen i stand til fremadrettet at kunne tage stilling til og handle på arbejdsmiljøbelastninger.

 

Konkret tilbydes medarbejderne:

1)
Individuel ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen

2)
Fysioterapeutisk samtale og vurdering/suppleret med motiverende samtale omkring, hvad der skaber risiko for nedslidning. (BMI, Rygning, arbejdsglæde og stress)

Aktiviteterne sætter medarbejderens egenindsats i centrum og giver medarbejderen viden om kroppen generelt og konkret.

3)
Tre dages intensivt specialudviklet bevægelseslæringskursus, hvor medarbejderne trænes i at udføre arbejdsbevægelser med hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Kurset er udviklet til at aflære      uønskede indarbejdet bevægemønstre og erstatte dem med nye sunde bevægemønstre.